Sengepladser
Priser
Trullo Olievo
NÆR OSTUNI OG BRINDISI - PUGLIA
Fantastisk, moderniseret "trullo" i hjertet af Puglia med pool og patio, omgivet af en olivenlund på én hektar
En trullo er en karakteristisk rund, hvid stenhytte med et kegleformet tag, som især er kendetegnende for den syditalienske region Puglia. I gamle dage blev trullierne anvendt som køligt opbevaringsrum, og mange af dem blev også brugt som hjem for de lokale bønder. I dag er en del af trullierne stadig bevaret som symboler på de lokale traditioner, spredt ud i de pugliesiske landskaber.
En del af dem er blevet moderniseret, ligesom vores fine Trullo Olievo, der er kommet i rette hænder hos en yngre familie, der nænsomt har restaureret deres trullo med omhu, respekt og kærlighed, og har indrettet den med sikker sans for stil og detaljer.
Og nu kan du blive en ganske særlig ferieoplevelse rigere og nyde den skønne syditalienske region i din egen opdaterede trullo, nær de fantastiske strande og historiske byer, som Puglia bl.a. er så kendt for.
Ejendommen rummer fire soveværelser, en sovesofa, tre badeværelser, et fuldt udstyret køkken, en overdækket patio på 60 kvadratmeter og pool. Boligen er omgivet af en olivenlund med 55 smukke oliventræer, der er 100 år gamle.DEJLIGE SMÅ DETALJER
GODT AT VIDE
Indkvartering
Bo i en autentisk trullo
Den moderniserede trullo udgør en del af boligen, og her finder du en del af de stemningsfulde soveværelser, fordelt i den runde hytte, under hvælvingerne.
Moderne køkken
Det lækre køkken med fine klinker er fuldt udstyret med alle bekvemmeligheder - så mangler du bare en tur til det lokale marked for at finde solmoden frugt, lækre råvarer, god vin og friske lokale lækkerier.
Lækker overdækket patio
I den både lyse og skyggefulde patio kan du spise og nyde måltiderne udendørs ved det tre meter lange bord, med udsigt over poolen.
Indrettet med sans for alle detaljer
Nyd din ferie i denne smukke og elegante, velindrettede feriebolig i hjertet af Puglia, med sans for både historiske detaljer og moderne komfort og design. Trulloen har bevaret sine originale træk med dunkle hvælvinger, og den lyse tilbygning sørger for ekstra ferieglæde.
Sengepladser
Priser
Flere detaljer om ejendommen
HIGHLIGHTS
Unik, moderniseret trullo med tilbygget feriebolig
Pool
Patio med spiseplads
GODE DETALJER I EJENDOMMEN
Hurtig wi-fi forbindelse (129 Mbps)
EKSTRA UDSTYR EFTER AFTALE
Babyseng
SOVEVÆRELSER OG BADEVÆRELSER
3 dobbeltværelser
1 soveværelse med to enkeltsenge
En sovesafa
3 badeværelser med badekar og bruser
KØKKENUDSTYR
Fuldt udstyret køkken
Fryser
Opvaskemaskine
Ovn
Espressomaskine
Elkedel
I NÆRHEDEN
Dejlige sandstrande i nærheden
Mange karakteristiske byer i området
UDENDØRS
Pool
Liggestole ved poolen
Overdækket patio, hvor man kan spise eller slappe af i skyggen
Udendørs spisebord på tre meter med udsigt over poolen
Udendørs bruser
Grill
FACILITETER I VILLAEN
Hårtørrer
Strygejern
Sengelinned og håndklæder
Poolhåndklæder
Aircondition
Mørklægnings-gardiner
55" HDTV
IKKE INKLUDERET I PRISEN
Slutrengøring: 250 Euro er ikke inkluderet i det samlede lejebeløb
Ønsker du en ekstra afslappet ferie?
Så kan du tilkøbe lidt ekstra selvforkælelse (afhængig af sæsonen):
Catering: Morgenmad, aftensmad
Private madlavningstimer med kok
Ekstra rengøring
Ekstra service og lokale oplevelser
Fotograf er tilgængelig
Massage "hjemme" på ejendommen er muligt
Visualisér din drømmeferie...
Hvor ligger Trullo Olievo?
Rundt om Trullo Olievo
Ostuni er en charmerende by med hvidkalkede bygninger, smalle gader og traditionel arkitektur. Byens rige historie og pulserende kulinariske scene gør det til en dejlig destination. Udforsk byens charme, besøg katedralen, og nyd de nærliggende trulli-huse og smukke strande.
Cisternino er også et besøg værd, kendt for sin rustikke skønhed og varme gæstfrihed, hvor I kan udforske byens historiske centrum, nyde det lokale køkken og den afslappede atmosfære i den idylliske by, som fortryller besøgende med sine hvidkalkede huse prydet med blomsterfyldte balkoner. At slentre gennem de labyrintiske gader afslører charmerende piazzaer, historiske kirker og panoramaudsigt over det omkringliggende landskab.
Husk også Locorotondo - et fredfyldt landskab, omgivet af autentisk italiensk charme, som er en del af UNESCO's Verdensarv.
Alberobello er kendt for sine ikoniske trulli-huse. De unikke kalkstensboliger med de kegleformede tage skaber en eventyrlignende atmosfære, og de kringlede veje i Rione Monti gør landsbyen magisk. Her blander historie og tradition sig med hinanden i en finurlig skønhed.
Ceglie Messapica er en dejlig historisk landsby nær Ostuni med et utroligt velbevaret historisk centrum af dét, der betragtes som en af de ældste byer i Puglia.
Fasano rejser sig mellem de lave bakker i Murgia og Salento-sletten, beliggende blandt olivenlunde, vinmarker, tørre stenmure, trulli, masserie og klippekirker. Områder med hundreder år gamle oliventræer og rig middelhavsvegetation pryder Fasanos territorium, som strækker sig fra bakkerne til havet, og markerer grænsen mellem Bari og Salento.
Martina Franca er en lille, men overdådig og elegant, by, udsmykket med statelige paladser og monumentale kirker. Så meget, at den betragtes som den anden hovedstad i Puglia. Symbolet for dette er den pragtfulde basilika San Martino, hvorfra byen har fået sit navn, med sin facade dekoreret med et højt relief af helgenens møde med den fattige tigger.
Noci er en malerisk landsby af normannisk oprindelse. Det er en sand fornøjelse at vandre rundt i det historiske centrum, som har bevaret sine middelalderlige karakteristika med sit spind af smalle gyder, omkranset af hvidkalkede huse og bygninger, der skjuler de karakteristiske "gnostre" - de små lukkede fællesgårde, hvor kvarterets liv engang fandt sted.
AFSTANDE
Brindisi lufthavn: Cirka 30 minutters kørsel
Bari lufthavn: Cirka 1,15 times kørsel
Roms Fiumicino lufthavn: Cirka 530 km
I NÆRHEDEN
Der er flere gode strande i kørselsafstand, fx Torre Pozzelle, Torre Guaceto, Monopoli og Marina di Pulsano.
Sådan booker du
Er Trullo Olievo perfekt til dig?
Er du i tvivl? Så kontakt os eller udfyld formularen, hvor du kan notere dine ønsker - hvornår vil I afsted, og hvor mange er I?
I tvivl?
Hvis Trullo Olievo er ledig, kan vi reservere datoerne uforpligtende for dig i op til 48 timer, mens du tjekker transportmuligheder eller sørger for, at alle er med på ideen!
Har du fundet drømmevillaen? Er alle ombord?
For at sikre din reservation, bedes du betale bestillingsgebyr på 30% af det samlede beløb, når du bekræfter reservationen. Dette gebyr kan ikke refunderes. Restbeløbet forfalder derefter senest 10 uger før du rejser (afhængig af, hvornår du rejser). Alle priser er i Euro.
Har du flere spørgsmål?
Skriv venligst til os med eventuelle spørgsmål eller hvis du har ønsker til en villa eller feriebolig i Italien, du ikke lige kan se her på siden, for vi har flere villaer til rådighed gennem vores netværk og samarbejdspartnere. Du kan også tage et kig på vores forslag nedenfor!