


Sengepladser
Priser
Fra € 1073 - per uge
Casa Guelfi
AMEGLIA, LA SPEZIA - LIGURIEN
Idyllisk beliggende villa for to personer med privat pool
I følge magasinet Conde Nast er Villa Guelfi blandt de 25 bedste udlejningsvillaer i Europa. Det skønne lille feriehus til to personer med privat pool er et favoritsted for par, der har lyst til at nyde den toscanske kyst, og huset ligger velplaceret og roligt nær den gamle bjergby Ameglia i regionen Ligurien. Her kan I nyde poolen, den møblerede patio og den smukke udsigt over både Magra-floden og de Apuanske Alper, som ligger mellem Apenninerne og Det Liguriske Hav.
Man ankommer til huset via en smal landevej, og stedet er kendetegnet af den behagelige, rolige atmosfære. Villa Guelfi er en lille juvel - et stenhus svøbt i vedbend-planter, hvis smukke omgivelser indbyder til en afslappet ferie for to.
DEJLIGE SMÅ DETALJER
En ideel base til Cinque Terre uden Cinque Terre-priserne: Togstationen i La Spezia ligger 15 km væk (cirka 20 minutters kørsel), og herfra går der hyppige tog til alle fem Cinque Terres landsbyer på 10-30 minutter. UNESCO-beskyttede kystbyer, vandrestier langs klipperne og den berømte via dell'Amore langs havet. Landsbyen Ameglia (5-10 minutters gang op ad bakke via en bilfri sti) har en restaurant på hovedtorvet.
Du kan tage på bådtur fra det nærliggende Bocca di Magra og udforske hemmelige steder
GODT AT VIDE
Stejl og smal adgangsvej – lej en lille bil:
Det sidste stykke af vejen mod huset er smalt og stejlt - ikke egnet til store biler med lav frihøjde. Det er også muligt at parkere ved ejernes hus og gå til huset ad en lille sti. Det er en langt nemmere løsning.
Særligt ved planløsningen – badeværelse nedenunder, soveværelse ovenpå:
I stueetasgen findes opholdsstue, (pejs, sofa), køkken, badeværelse med separat bruser samt adgang til en pergola dækket af vinranker. En trappe fører op til dobbeltværelset med en hyggelig terrasse på øverste etage (solsenge, parasol og udsigt over bjerglandsbyen). Poolen ligger få skridt fra opholdsstuen i stueetagen. Godt at vide, hvis man forestrækker at have alle rum på samme plan.
Der tilkommer en obligatorisk turistskat, normalt mellem 1 og 5 Euro per person per overnatning i max 7 dage, der skal betales direkte til husets ejer ved ankomsten.
Indkvartering
Terrasse, pool og udsigt over bjergene
Få skridt fra pamoramadsigten fra poolen finder man indgangen til husets franske døre, der leder ind i dagligstuen. Det lyse indbydende rum har smukke trægulve, pejs og en behagelig sofa, der byder jer velkommen i dette hjem, langt hjemmefra.
I forlængelsen af stuen finder man det veludstyrede køkken med udgang til en skyggefuld, møbleret pergola. I stuetagen er der et badeværelse med en seperat bruser. Trappen fører op til et dobbeltværelse og en terrasse med solsenge og parasol - det helt rette sted til en doven middagslur! Herfra kan I også nyde det charmerende view over bjergbyerne, mens I fra poolområdet med trægulv i stueplan kan lade jer forføre af en spektakulær udsigt over bjergene, der skifter udtryk gennem dagen.
Sengepladser
Priser
Fra € 1446 - per uge
Flere detaljer om villaen
HIGHLIGHTS
Villa med privat pool
Gåafstand til landsbyen, bil er ikke nødvendig
Velegnet til et romantisk ophold
Velegnet til vandreture
GODE DETALJER I VILLAEN
Trådløst internet
EKSTRA FACILITETER MOD BETALING
Ekstra rengøring
Centralvarme
Aircondition i soveværelset
Ekstra skift af sengetøj
SOVEVÆRELSER OG BADEVÆRELSER
1 dobbelt soveværelse
1 badeværelse med separat bruser
KØKKENUDSTYR
Opvaskemaskine
Kedel
Ovn
Mikroovn
Brødrister
Italiensk kaffemaskine (moka)
I NÆRHEDEN
Mulighed for at sejle, kajak og kite-surfing i nærheden
Bådture langs kysten med afgang fra Bocca di Magra
Jeep-ture til marmorbrudene tilbydes
UDENDØRS
Pool: 8x4 meter
Solsenge
Møbleret udendørs pergola
Bærbar grill under pergolaen
FACILITETER I VILLAEN
Hårtørrer
Håndklæder og sengetøj
Dvd-afspiller
Pool-håndklæder til rådighed
TV
Strygejern og strygebræt
CD-afspiller
Pejs med brænde
Vaskemaskine
HVAD ER INKLUDERET
Slutrengøring er inkluderet
Visualisér din drømmeferie...
"Privat luksus getaway..."
Familien Nors fra Danmark, der boede i Casa Guelfi i juli 2023, booket via Ponti & Sofia
"Det fineste lille hus på bjergsiden med skøn udsigt"
Bente Rosenkjeer fra Danmark, der boede i Casa Guelfi i juli 2021, booket via Ponti & Sofia
Hvor ligger Casa Guelfi?
Rundt om Casa Guelfi
Ejerne, som bor i det lyserøde hus nedenfor poolen, er ofte ude, men når de er hjemme, er de meget venlige værter.
Huset ligger i udkanten af skoven, hvorfra man kan tage på dejlige gåture i et område med romerske levn.
En gåtur på 5 minutter fører op til landsbyen Ameglia, hvor man kan nyde en morgenkaffe eller et let måltid på restauranten på torvet. Ameglia har et slot fra det 10. århundrede, maleriske huse, et bageri og en lille købmandsbutik.
En køretur på 10 minutter fører til Bocca di Magra, hvor ejerens restaurant ligger ved flodmundingen med udsigt over bjergene og sejlbådene i den lille havn. Her kan man også se dagens fangst fra de lokale fiskerbåde, leje en smuk yacht eller tage på bådture til Lerici, Portovenere eller Cinque Terre.
Ameglia (5–10 minutters gang op ad bakke via en sti uden trafik) er en gammel ligurisk landsby på en bakketop, som i middelalderen blev bispesæde for biskopperne fra Luni. Landsbyen udviklede sig omkring slottet fra det 12. århundrede – det gamle Castrum de Amelia er i dag rådhus, og den nyligt restaurerede indre gård bruges til sommerteater. Smalle stengader snor sig mellem farverige huse, tæt samlet i en klassisk middelalderlig forsvarsstruktur. Sognekirken San Vincenzo stammer fra det 15. århundrede. På hovedtorvet ligger en restaurant. Indbyggertal ca. 4.300, højde 89 meter over havets overflade.
Bocca di Magra (5 minutters kørsel) ligger ved udmundingen af den 62 km lange Magra-flod, hvor den møder det Liguriske Hav. Denne lille fiskerlandsby er blevet til et sommerresort, men har bevaret sin maritime karakter. Flere marinaer (Marina 77, Marina del Ponte, Antica Compagnia della Vela, Porto Bocca di Magra) tilbyder bådudlejning og bådpladser. Herfra kan man tage på bådture til skjulte bugter bag Monte Caprione, strande der kun er tilgængelige fra havet (Punta Corvo med mørk skifersand nås via 700 trin, Punta Bianca med hvide kalkstensklipper) samt langs “Poeternes Bugt” til Portovenere og Cinque Terre.
Montemarcello-Magra Regionalpark beskytter 4.320 hektar omkring floderne Magra og Vara. Parken strækker sig mellem Monte Capriones bakker og flodmundingen og byder på middelhavsskov, vådområder, kystklipper, forladte middelalderlandsbyer og grotter. Dyrelivet omfatter vildsvin, hjorte, ræve, grævlinger, pindsvin og trækfugle. Afmærkede vandrestier fører gennem landskabet, herunder ruter fra Lerici til Bocca di Magra langs Ligurien-stien med udsigt over Poeternes Bugt.
Cinque Terre (La Spezia 15 km / 20 minutter, derefter tog) består af fem UNESCO-verdensarvslandsbyer, som ligger dramatisk placeret på klipperne ved havet: Riomaggiore, Manarola, Corniglia, Vernazza og Monterosso al Mare.
La Spezia Centrale er knudepunktet med hyppige tog (hver 30. minut, oftere om sommeren), som betjener alle fem landsbyer på strækningen mellem Genova og Pisa. Rejsetider fra La Spezia: Riomaggiore 10 min., Manarola 12 min., Corniglia 14 min., Vernazza 20 min., Monterosso 30 min.
Portovenere (20 km mod vest) ligger i den vestlige ende af Poeternes Bugt og kaldes ofte den “sjette Cinque Terre”. Farverige huse (den såkaldte palazzata) rejser sig direkte fra vandet og skaber en billedskøn havn. Den 12. århundredes kirke San Pietro ligger dramatisk på en klippefremspring med en gotisk facade i sort-hvide striber og er bygget på stedet for et gammelt tempel dedikeret til Venus Ericina. Nedenfor kirken ligger Byron-grotten, en klippebugt og populært badested, hvor Lord Byron ifølge legenden begyndte sin berømte svømmetur på 9 km over bugten til Lerici.
Doria-slottet, en genovesisk fæstning, dominerer byen. Ud for kysten ligger tre øer: Palmaria (den største, med færre end 50 fastboende, vandrestier gennem forladte marmorminer og militære anlæg samt mulighed for overnatning), Tino (tilhører flåden og er kun åben den 13. september i anledning af San Venerio) og Tinetto (rester af det første benediktinerkloster). Alle tre øer sammen med Portovenere og Cinque Terre er på UNESCO’s verdensarvsliste og opleves bedst med båd fra havnen i Portovenere, hvor man kan opdage vilde bugter ideelle til svømning.
Tellaro (en lille landsby under Lerici kommune) er en af Italiens smukkeste landsbyer, beliggende på klipperne ved havet med kirken San Giorgio kun få meter fra vandet. Smalle gyder, farverige huse og en autentisk fiskerlandsbystemning. Området er en del af Montemarcello-Magra Regionalpark med smukke vandrestier.
Fiascherino (mellem Lerici og Tellaro) er et lille område delt mellem to strande, omgivet af tæt middelhavsvegetation på skråningerne.
AFSTANDE
Pisa lufthavn: 50 min
Pisa lufthavn: 1,5 time i tog
Genoa lufthavn: 1,5 time
Portovenere: 45 min
Lerici: 15 min
Romerske ruiner fra byen Luni: 10 min
CIN: IT011001C2OVE3404K
I NÆRHEDEN
Bar og restaurant i Ameglia i gå-afstand
Sådan booker du
Er Casa Guelfi perfekt til dig?
Når du kigger efter priser og tilgængelighed, kommer du til vores engelske partner Invitation To Tuscany's bookingsystem og kalender, hvor du kan reservere de datoer, du er interesseret i.
Er du i tvivl? Så kontakt os eller udfyld formularen, hvor du kan notere dine ønsker til villaen, så prøver vi at finde det rette sted til dig!
I tvivl?
Det kan ofte være hurtigere at kontakte os for at høre nærmere, så vi kan rådgive dig, udfra dine personlige ønsker. Når du har fundet en villa, du kan lide, kan vi reservere datoerne for dig i op til 48 timer, mens du tjekker fly eller sørger for, at alle er med på ideen!
Har du fundet drømmevillaen? Er alle ombord?
Når du vil sikre din reservation, kan du betale depositum på 30% af det samlede beløb via vores britiske partner Invitation To Tuscany's sikre servere, eller ringe direkte til os hos Ponti & Sofia i København. Restbeløbet forfalder derefter 10 uger før du rejser. Alle priser er i Euro.
Har du flere spørgsmål?
Ring venligst til os med eventuelle spørgsmål eller hvis du har ønsker til en villa, du ikke lige kan se her på siden, for vi har flere villaer til rådighed gennem vores samarbejdspartner. Du kan også tage et kig på vores forslag nedenfor!
Andre villaer, der måske falder i din smag
Hvis turen går til det skønne Toscana eller til den ligeså skøn naboregion Umbrien, er der flere muligheder for at få en drømmeferie i et autentisk og stemningsfuldt feriehus. Kontakt os for at få flere forslag - der kommer løbende flere huse i porteføljen - eller tag et kig på disse andre muligheder:







