


Sengepladser
Priser
Fra € 1290 - per uge
Villa Ragnana
RADICONDOLI, NÆR SIENA
Villa med pool i gåafstand til nærmeste landsby
Lige uden for landsbyen Radicondoli, med udsigt over det bølgende, åbne landskab, ligger denne familievilla med pool, der engang var et toscansk bondehus. Nu er Villa Ragnana et feriehus fuld af charme og karakter, der byder på rigelig indkvartering til otte personer.
Man fornemmer stadig Villa Ragnanas fortid i indretningen, der er alt, hvad man forbinder med ordet "autentisk" og den ægte toscansk bondestil, som er en del af husets charmerende historie.
Huset er smukt beliggende på en bjergskråning, med en fantastisk udsigt, men med alle fordelene ved at være i nærheden af en landsby.
Der en indhegnet swimmingpool på12 x 6 meter omgivet af terracotta-fliser og en græsklædt lavere terrasse, der er afskærmet af bakker og træer.
Villa Ragnana er en favorit for mange, da huset er meget familievenligt og det er dejlig nemt at spadsere til landsbyen for at nyde de gode is, restauranterne og caféerne i nærheden.
Ejeren, Claudio, er desuden super charmerende, hjertelig og et stort aktiv for huset og laver fremragende olivenolie og vin!
DEJLIGE SMÅ DETALJER
Landsbyen ligger kun en meget kort gåtur væk, hvilket gør dette hus til en fornøjelse for familier med børn.
Poolen og grillen har udsigt over landskabet, så du ikke engang bemærker landsbyen
GODT AT VIDE
Indkvartering
Køkken med ildsted
Huset er stort set bevaret som oprindeligt, da det var en toscansk gård, med indgang direkte ind køkken/alrummet, hvor der er en stor pejs til højre. En gang ville ildstedet være blevet holdt tændt hele året, med en gryde vand og en grill klar over gløderne. Nu står der ofte blomster i ildstedet, og tilberedningen af mad foregår på det simple gaskomfur til højre.
Nyd livet udendørs
Det er dejligt at sidde, snakke og hygge ved bordet i centrum af rummet mens nogen laver mad, hvis vejret nogensinde skulle være dårligt. Men de fleste måltider, hyggestunder og afslappede timer vil dog naturligvis foregå udendørs når du bor i Villa Ragnana, for der er masser af skyggefulde steder omkring huset og en fremragende grill på terrassen over poolen.
Originale bjælkelofter og klinkegulve
Udover køkkenet er der en stue med et fjernsyn, mens der til venstre ligger to soveværelser og et badeværelse, med yderligere to soveværelser og to badeværelser ovenpå. Værelserne i dette hus er enkle og vinduerne små, som det var oprindeligt. Hele huset er præget af små trappetrin og interessante detaljer, og er blevet ombygget ved hjælp af traditionelle materialer, hvor de originale bjælkelofter og klinkegulve er bibeholdt.
Autentisk og enkel indretning...
Husets indretning er som nævnt autentisk og enkel og har bevaret de mange detaljer fra sin historie som toscansk bondehus.
I skal derfor ikke leje Villa Ragnana for indretningens skyld, men fordi det er et enkelt og familievenligt hus med bekvem beliggenhed og gode udendørsarealer!
Sengepladser
Priser
Fra € 1290 - per uge
Flere detaljer om villaen
HIGHLIGHTS
Villa med privat pool
Gåafstand til landsbyen
Overdækket pergola med udendørs spisebord
EKSTRA UDSTYR EFTER AFTALE
Babyseng og høj stol
EKSTRA UDSTYR MOD BETALING
Centralvarme
SOVEVÆRELSER OG BADEVÆRELSER
2 soveværelser med dobbeltsenge
2 soveværelser med to enkeltsenge
2 badeværelser med bruser
1 badeværelse med badekar og bruser
KØKKENUDSTYR
Opvaskemaskine
Kedel
Ovn
Mikroovn
Brødrister
Italiensk kaffemaskine (moka)
I NÆRHEDEN
Restauranter, caféer og butikker i landsbyen
Tennisbaner i nærheden
UDENDØRS
Indhegnet pool, 12 x 6 meter
Solsenge
Grill
Privat parkering inden for porten
FACILITETER I VILLAEN
Hårtørrer
Pool-håndklæder til rådighed
Inssektskærme
TV
Strygejern og strygebræt
CD-afspiller
Vaskemaskine
Træ til pejsen
HVAD ER INKLUDERET
Slutrengøring er inkluderet
Visualisér din drømmeferie...
























“Vi havde en helt fantastisk ferie...”
"Vi havde en helt fantastisk ferie i Villa Ragnana.
Det var et hyggeligt hus, dejligt stort poolområde, smukke omgivelser i Radicondoli og fortryllende landskaber omkring byen.
Vi havde de smukkeste udsigter på vandre- og løbeture og restaurantbesøg i området.
Husets ejer Claudio var meget sød og imødekommende, trods vores sprogvanskeligheder. Vi fik både hjemmedyrket vin, olie og grøntsager af ham, og hver morgen blev terrasserne friseret og poolen renset - skønt!"
Familien Nielsen, der boede i Villa Ragnana i august 2022, booket via Ponti & Sofia
"En sublim oplevelse..."
"Vores familie bestående af seks voksne, et barn og en baby boede i Villa Ragnana i fem nætter, og vi kunne umuligt have fundet et bedre sted!
Radicondoli er en smuk by med en lille håndfuld fine restauranter, et lille men rigtig godt supermarked, og mageløs udsigt – uanset hvor du er.
Villa Ragnanas meget venlige og gæstfrie ejer var en fantastisk vært, og huset dækkede fint vores behov. Udendørsarealerne samt swimmingpoolen er også helt fantastiske.
Ponti & Sofia var utrolig hjælpsomme og gjorde, at vi følte os meget velkomne og forberedte på vores rejse.
Alt i alt en sublim oplevelse!"
Familien Nykjær Isaksson, der boede i Villa Ragnana i september 2022, booket via Ponti & Sofia
Hvor ligger Villa Ragnana?
Rundt om Villa Ragnana
Ejeren Claudio, der bor i landsbyen, er meget gæstfri og opmærksom på gæster.
Radicondoli er en gammel toscansk bakkelandsby med 1.000 indbyggere med etruskisk oprindelse, som i dag har bevaret et middelalderligt udseende, men alligevel byder på gode shopping- og restaurantfaciliteter, et sportscenter med tennisbane og udendørs dans lørdag aften, som kan høres fra Villa Ragnana.
Om sommeren afholdes et anerkendt klassisk musikprogram. Der er desuden en række gode restauranter i landsbyen og i nærheden, som "Il Nazionale" med vidunderlig udsigt fra terrassen, eller den nyere og mere trendy "Agriteca".
Der hører mere end 15 hektar jord til huset, og gæsterne kan færdes næsten overalt i de omkringliggende skove og bakker.
Tilgangen til huset er skæmmet af nogle nye huse, men den brede terrasse, møbleret med et stort træbord, havemøbler og en grill, tilbyder fuldstændig privatliv på syd- og vestsiden af huset ved den indhegnede swimmingpool. Der er en pragtfuld, uspoleret udsigt over bakkerne fra huset, terrasserne og poolen.
AFSTANDE
San Gimignano: 30 minutter
Siena: 45 minutter
Kysten: 90 minutter
I NÆRHEDEN
Landsby inden for nem gåafstand (cirka én kilometer) med caféer, restauranter og butikker
Sådan booker du
Er Villa Ragnana perfekt til dig?
Når du kigger efter priser og tilgængelighed, kommer du til vores engelske partner Invitation To Tuscany's bookingsystem og kalender, hvor du kan reservere de datoer, du er interesseret i.
Er du i tvivl? Så kontakt os eller udfyld formularen, hvor du kan notere dine ønsker til villaen, så prøver vi at finde det rette sted til dig!
I tvivl?
Det kan ofte være hurtigere at kontakte os for at høre nærmere, så vi kan rådgive dig, udfra dine personlige ønsker. Når du har fundet en villa, du kan lide, kan vi reservere datoerne for dig i op til 48 timer, mens du tjekker fly eller sørger for, at alle er med på ideen!
Har du fundet drømmevillaen? Er alle ombord?
Når du vil sikre din reservation, kan du betale depositum på 30% af det samlede beløb via vores britiske partner Invitation To Tuscany's sikre servere, eller ringe direkte til os hos Ponti & Sofia i København. Restbeløbet forfalder derefter 10 uger før du rejser. Alle priser er i Euro.
Har du flere spørgsmål?
Ring venligst til os med eventuelle spørgsmål eller hvis du har ønsker til en villa, du ikke lige kan se her på siden, for vi har flere villaer til rådighed gennem vores samarbejdspartner. Du kan også tage et kig på vores forslag nedenfor!