


Sengepladser
Villa med 10 soveværelser og 9 badeværelser. Med aircondition, WiFi, gratis parkering, indhegnet privat pool, pejs, fitnessrum og jacuzzi
Priser
Fra € 1714 - per nat
Fra € 12000 - per uge
Villa Bonazza
TOSCANA - TÆT PÅ FIRENZE OG CHIANTI
Villa i Chianti til 20 personer med 650 m² wellnessafdeling og udsigt over vinmarkerne
Villa Bonazza, lokalt kendt som Villa del Sole, skiller sig ud med sin imponerende wellnessafdeling på hele 650 m². Mange villaer tilbyder en jacuzzi og kalder det et spaområde, men her får I en komplet wellnessoplevelse med opvarmet hydromassagepool med vandfald, sauna, automatisk Shiatsu-massageseng, fitnessrum, brusere og omklædningsrum. Det er faciliteter, man normalt kun finder på eksklusive resorter, men her har I dem helt for jer selv. For en villa med plads til 20 personer giver det en ferieoplevelse i en helt særlig klasse.
Hovedvillaen har plads til 18 gæster fordelt over flere etager. Her mødes klassisk toscansk arkitektur med moderne komfort. Synlige loftsbjælker, murstensbuer og smukke stengulve skaber den autentiske atmosfære, mens villaen er nænsomt restaureret med alle moderne bekvemmeligheder.
I stueetagen finder I en elegant opholdsstue med høje buer og traditionel toscansk pejs, endnu en hyggelig stue, et fuldt udstyret køkken med plads til store middage samt La Casetta Suite, som består af opholdsstue, køkken og et dobbeltværelse med eget badeværelse.
På første sal ligger syv dobbeltværelser, alle med eget badeværelse, aircondition og satellit-tv. Ét værelse har en stor balkon, mens et andet er indrettet med hems.
Ved siden af hovedvillaen ligger det smukt ombyggede anneks på 150 m². Her finder I opholdsstue med pejs, eget køkken og to soveværelser, som deler badeværelse. Det giver en ideel kombination af fællesskab og privatliv, særligt for familier med flere generationer eller vennegrupper.
Udendørs venter en usædvanligt stor privat pool på 8 x 16 meter med hydromassage, vandfald, udendørs jacuzzi, bordtennis samt flere møblerede terrasser og spiseområder under åben himmel.
Villaen ligger midt blandt Chiantis bølgende vinmarker med vingårde og middelalderbyer inden for cirka 30 minutters kørsel. Både Firenze og Siena kan nås på omkring en time.
VILLA BONAZZA ER PERFEKT TIL
Store grupper (18 til 20 personer), der ønsker et wellnessophold uden at forlade villaen
Den imponerende wellnessafdeling på 650 m² byder på opvarmet hydromassagepool, sauna, automatisk Shiatsu-massageseng, fitnessrum samt omklædningsrum med brusere. Her kan I nyde spaoplevelser hver dag uden at skulle køre nogen steder
Familier på tværs af generationer, som ønsker både fællesskab og privatliv
Hovedvillaen har plads til 18 personer, mens det ombyggede anneks har plads til 2 personer. Begge bygninger har eget køkken og opholdsrum, hvilket giver mulighed for både samvær og ro
Fejringer og særlige begivenheder
Villaen er ideel til grupper på op til 20 personer. Den store wellnessafdeling og den 16 meter lange pool gør stedet oplagt til eksklusive ophold, hvor luksus og afslapning er i centrum
Vinelskere
Villaen ligger omgivet af Chiantis vinmarker, kun 30 minutter fra San Gimignano, kendt for Vernaccia-vinen, og med nem adgang til vingårde, vinsmagninger og besøg på lokale vinproducenter
Grupper, der sætter pris på aircondition i hele villaen
Hele ejendommen er udstyret med aircondition. Tillæg for brug er €500 pr. uge, men det er en stor fordel i sommermånederne
GODT AT VIDE
Aircondition koster 500 euro per uge. Alle soveværelser er udstyret med aircondition. Da villaen er stor, og somrene i Chianti ofte er varme, vælger mange gæster aircondition for at sikre en behagelig temperatur under hele opholdet. Opvarmning koster ligeledes 500 Euro per uge
Slutrengøring betales særskilt og koster 350 Euro
Der opkræves et sikkerhedsdepositum på 500 Euro som refunderes ved afrejse, forudsat at villaen efterlades uden skader
Turistskat: 2 Euro per person per overnatning betales direkte på stedet
Den udendørs jacuzzi er ikke opvarmet. Den opvarmede hydromassagepool findes i fitnessafdelingen indendørs
Tavarnelle Val di Pesa ligger kun 5 minutters kørsel fra villaen (2 km), hvor I finder supermarked, restauranter og det hyggelige ugentlige marked om lørdagen.
Vi anbefaler, at I har bil under opholdet. Det er muligt at gå til byen, men det er mindre praktisk, hvis I skal købe ind. Til gengæld er turen en skøn oplevelse, hvis I blot ønsker en gåtur. Vejen er rolig, udsigten over det toscanske landskab er smuk, og undervejs finder I endda en lille bænk under et cyprestræ, hvor det er oplagt at nyde udsigten et øjeblik.
Annekset, som er indrettet i en tidligere lade, har ét dobbeltværelse og ét værelse med to engkletsenge, som deler badeværelse. Det er en ideel løsning for et par eller en familie, som ønsker lidt mere privatliv
Hvad er inkluderet afhængigt af gruppens størrelse?
17 til 20 gæster: Hele ejendommen er inkluderet, dvs. både hovedvillaen og annekset med adgang til begge køkkener og alle 10 soveværelser.
16 gæster eller færre: Kun hovedvillaen er inkluderet. Annekset forbliver lukket.
Vi anbefaler, at I bekræfter den ønskede konfiguration ved booking, så alt er afstemt inden ankomst
Villaen er ikke velegnet til kørestolbrugere
Hovedvillaen er fordelt på flere etager, og der er trapper til soveværelserne på første sal.
I stueetagen ligger La Casetta Suite, som består af soveværelse, badeværelse, køkken og opholdsstue og kan benyttes uden at skulle gå på trapper.
Villaen er ikke fuldt tilgængelig for kørestolsbrugere, men suiten i stueetagen kan være en god løsning for gæster med begrænset mobilitet. Kontakt os gerne, hvis dette er relevant for jer, så rådgiver vi ud fra jeres konkrete behov.
Indkvartering
En privat wellnessoplevelse i hjertet af Chianti
HOVEDVILLA (plads til 18 personer):
Nederste etage (650 m²)
Den imponerende wellnessafdeling er udelukkende til rådighed for villaens gæster og byder på opvarmet hydromassagepool, sauna, automatisk Shiatsu-massageseng, fitnessrum, to brusere samt omklædningsrum. Massage- og skønhedsbehandlinger kan bestilles efter ønske.
Stueetage
Den rummelige stue har en smuk pejs, og villaen byder desuden på endnu en karakterfuld opholdsstue med traditionelle cottogulve og stenvægge. Det fuldt udstyrede køkken har plads til madlavning for op til 20 personer og er udstyret med komfur, køleskab, opvaskemaskine og vaskemaskine. Den store spisestue har direkte udgang til en møbleret pergola og grillområde.
La Casetta Suite ligger også i stueetagen og består af opholdsstue med pejs, tekøkken samt et dobbeltværelse med eget badeværelse med bruser. Suiten har desuden aircondition og insektnet.
Første sal
Her finder I syv dobbeltværelser, alle med eget badeværelse med bruser. Seks værelser har queen size-seng (170 × 190 cm), mens ét værelse kan indrettes enten med dobbeltseng eller to enkeltsenge (85 × 180 cm). Ét værelse har en stor privat balkon, og et andet er indrettet med hems. Alle værelser er udstyret med aircondition, satellit-tv, WiFi, insektnet og værdiboks.
På etagen ligger også en stor opholdsstue med pejs og komfortable sofaer.
ANNEKS (plads til 2 personer):
Det smukt ombyggede anneks på 150 m² ligger ved siden af hovedvillaen. Her finder I en hyggelig opholdsstue med pejs og tv, et fuldt udstyret køkken med komfur, køleskab, vaskemaskine og opvaskemaskine samt ét dobbeltværelse og ét værelse med to enkeltsenge, der deler et badeværelse med både bruser og badekar.
Annekset er indrettet med håndmalede fliser på badeværelset, antikke møbler og aircondition i alle rum.
UDENDØRS:
Den indhegnede private pool måler 8 × 16 meter med en dybde fra 20 cm til 3 meter og er udstyret med hydromassage og vandfald. Poolen er åben fra 25. marts til 20. oktober.
Derudover er der en udendørs jacuzzi (ikke opvarmet), bordtennis, en møbleret pergola til udendørs måltider samt grillområde.
Ejendommen er indhegnet og har privat parkering.
Sengepladser
Villa med 10 soveværelser og 9 badeværelser. Med aircondition, WiFi, gratis parkering, indhegnet privat pool, pejs, fitnessrum og jacuzzi
Priser
Fra € 1714 - per nat
Fra € 12000 - per uge
Flere detaljer om villaen
HIGHLIGHTS
Villa egnet til generationsferie, vennegrupper, wellnessophold og særlige fejringer
Indhegnet ejendom
Privat pool, jacuzzi, hydromassage og fitnessrum
Tæt til en landsby
Smuk udsigt til vingårde
GODE DETALJER I VILLAEN
Aircondition
Centralvarme
Pejs
Hydromassage og fitnessrum
Trådløst internet
SOVEVÆRELSER OG BADEVÆRELSER
STUEETAGE: 1 dobbeltværelse med eget badeværelse med bruser.
FØRSTE SAL: 6 værelser med queen size-senge (170 x 190 cm), alle med eget badeværelse med bruser. Ét af værelserne har privat balkon.
1 værelse med mulighed for enten dobbeltseng eller to enkeltsenge (85 x 180 cm eller 170 x 180 cm) med privat separat badeværelse med bruser ved siden af værelset.
ANNEKS: 1 dobbeltværelse og 1 værelse med to enkeltsenge, som deler et badeværelse med badekar og separat bruser
Hårtørrer findes i alle badeværelser.
KØKKENUDSTYR
Køleskab med isterningmaskine
Opvaskemaskine
Elkedel
Ovn
Mikrobølgeovn
Brødrister
Espressomaskine
Kaffemaskine
Blender
Frugtpresser
I NÆRHEDEN
Tennisbane i Sambuca Val di Pesa: 4 km
Golfklub dell'Ugolino: 31 km
UDENDØRS
Indhegnet swimmingpool (8 x 16 meter, dybde fra 0,2 til 3 meter), åben fra 25. marts til 20. oktober
Udendørs jacuzzi (ikke opvarmet)
Bordtennisbord
FACILITETER I VILLAEN
Udendørs spiseområde
Udendørs siddepladser
Pool-håndklæder
Badehåndklæder
Babyseng og høj stol
Aircondition
Gratis WiFi
Insektnet
Værdiboks
Strygejern og strygebræt
Hårtørrer
Vaskemaskine
Tørretumbler
Brandslukker
Førstehjælpskasse
Førstehjælpskasse
Grill
Fitnessrum
Wellnesscenter med opvarmet jacuzzi, sauna, automatisk Shiatsu-massageseng samt 2 omklædningsrum med brusere
Massagerum
Satellit-Tv
FACILITETER I VILLAEN MOD EKSTRA BETALING
Aircondition: 500 Euro pr. uge
Opvarmning: 500 Euro pr. uge
Slutrengøring: 350 Euro per uge
HVAD ER INKLUDERET
Håndklæder og sengelinned
Poolhåndklæder
WiFi
Barneseng og højstol
Skift af håndklæder midt på ugen (onsdage fra kl. 10.00)
Adgang til spa
Ønsker du en ekstra afslappet ferie?
Så kan du tilkøbe lidt ekstra selvforkælelse:
Dagligvarer klar ved ankomst
Ekstra rengøring
Transport og ture kan organiseres
Catering
Børnepasning
Massage og skønhedsbehandlinger på forespørgsel
Visualisér din drømmeferie...
Hvor ligger Villa Bonazza?
Rundt om Villa Bonazza
Villa Bonazza ligger smukt i Chiantis bølgende bakker mellem Firenze og Siena, kun 5 minutters kørsel fra Tavarnelle Val di Pesa, hvor I finder supermarkeder, restauranter og alle de vigtigste faciliteter. De charmerende middelalderbyer Certaldo, San Gimignano og Volterra ligger alle inden for 30 til 60 minutters kørsel.
Tavarnelle Val di Pesa (5 minutter)
Den hyggelige by byder på supermarkeder, restauranter og gode indkøbsmuligheder. Hver lørdag formiddag afholdes det lokale marked, som er perfekt, hvis I vil købe friske råvarer til opholdet i villaen.
San Gimignano (30 minutter)
Den UNESCO-fredede middelalderby er berømt for sine karakteristiske tårne. Oprindeligt fandtes der 72 tårne, hvoraf 14 stadig står i dag. Piazza della Cisterna er en af Toscanas mest fotograferede pladser.
Byen er også hjemsted for Vernaccia di San Gimignano, Toscanas eneste hvidvin med DOCG-status. På pladsen ligger den verdenskendte Gelateria Dondoli, som flere gange er kåret til verdens bedste isbutik.
I sommermånederne anbefaler vi at reservere bord på restauranterne i god tid, da byen er meget populær.
Certaldo (30 minutter)
Certaldo er fødeby for Giovanni Boccaccio (1313-1375), forfatteren til Decameron. Den historiske bydel, Certaldo Alto, nås med kabelbane og byder på middelaldergader, Palazzo Pretorio med imponerende kalkmalerier samt Casa Boccaccio-museet.
Byen er generelt mere rolig end San Gimignano og har flere fremragende restauranter. I september afholdes Mercato Medievale, hvor hele byen genskaber et marked fra 1300-tallet.
Chianti og vinoplevelser (20 til 40 minutter)
Villaen ligger midt i hjertet af Chianti Classico, det berømte vinområde med den sorte hane som symbol.
Badia a Passignano ligger cirka 20 minutter fra villaen. Det historiske kloster fra 1000-tallet ejes i dag af Antinori-familien, hvor det er muligt at booke både vinsmagninger og restaurantbesøg.
Greve in Chianti ligger cirka 30 minutter væk og er områdets mest kendte vinby med den berømte Enoteca Falorni, hvor I kan smage et stort udvalg af Chianti-vine.
Den naturskønne vinrute Chiantigiana (SR222) snor sig gennem hele Chianti-området og regnes som en af Toscanas smukkeste køreture.
Volterra (1 time)
Volterra er en spektakulær etruskisk bjergby med en af Italiens vigtigste samlinger af etruskisk kunst på Museo Etrusco Guarnacci.
Byen har været kendt for sit alabasterhåndværk i mere end 2.500 år, og de mange værksteder holder fortsat traditionen i live. Lige uden for bymuren ligger det velbevarede romerske teater, og i efteråret er byen særligt kendt for sine restauranter med trøfler.
Vi anbefaler at parkere uden for bymuren og udforske byen til fods.
Firenze (1 time i bil eller 30 til 35 minutter med tog)
Firenze byder på nogle af verdens mest berømte kunstsamlinger. Hvis I ønsker at besøge Uffizi-galleriet eller Galleria dell'Accademia, anbefales det at bestille billetter 2 til 3 måneder i forvejen i højsæsonen.
Et godt alternativ til bilen er toget fra Poggibonsi-San Gimignano Station, som ligger cirka 15 km fra villaen og kan nås på omkring 23 minutter. Herfra tager toget blot 30 til 35 minutter til Firenze Santa Maria Novella.
Vi anbefaler toget frem for bilen, da parkering i Firenze både er dyr og vanskelig.
Kvarteret Oltrarno, på den modsatte side af Arno-floden, er et godt valg, hvis I ønsker stemningsfulde restauranter og en mere lokal atmosfære end i det historiske centrum.
Siena (1 time)
Siena er kendt for sin imponerende gotiske arkitektur og regnes blandt Toscanas smukkeste byer.
Den enestående domkirke er berømt for sit stribede marmordesign, Piccolomini-bibliotekets farverige fresker og de spektakulære marmorgulve.
På den berømte Piazza del Campo afholdes det historiske hestevæddeløb Palio di Siena hvert år den 2. juli og 16. august. Hvis I ønsker at opleve begivenheden, bør overnatning reserveres mindst et år i forvejen.
Bestig Torre del Mangia for en fantastisk panoramaudsigt over Siena og det toscanske landskab.
AFSTANDE TIL LUFTHAVNE
Firenze lufthavn: Cirka 40 minutter/40 km
Pisa lufthavn: Cirka 1 time og 15 minutter/82 km
CIN: IT04054B5PUMGRA4Q
I NÆRHEDEN
Nærmeste restaurant: Tavarnelle Val di Pesa, 5 minutters kørsel
San Gimignano, 30 minutters kørsel
Chianti og vinoplevelser: 20 til 40 minutters kørsel
Sådan booker du
Er Villa Bonazza perfekt til dig?
Når du kigger efter priser og tilgængelighed, kommer du til vores engelske partner Invitation To Tuscany's bookingsystem og kalender, hvor du kan reservere de datoer, du er interesseret i.
Er du i tvivl? Så kontakt os eller udfyld formularen, hvor du kan notere dine ønsker til villaen, så prøver vi at finde det rette sted til dig!
I tvivl?
Det kan ofte være hurtigere at kontakte os for at høre nærmere, så vi kan rådgive dig, udfra dine personlige ønsker. Når du har fundet en villa, du kan lide, kan vi reservere datoerne for dig i op til 48 timer, mens du tjekker fly eller sørger for, at alle er med på ideen!
Har du fundet drømmevillaen? Er alle ombord?
Når du vil sikre din reservation, kan du betale depositum på 30% af det samlede beløb via vores britiske partner Invitation To Tuscany's sikre servere, eller ringe direkte til os hos Ponti & Sofia i København. Restbeløbet forfalder derefter 10 uger før du rejser. Alle priser er i Euro.
Har du flere spørgsmål?
Ring venligst til os med eventuelle spørgsmål eller hvis du har ønsker til en villa, du ikke lige kan se her på siden, for vi har flere villaer til rådighed gennem vores samarbejdspartner. Du kan også tage et kig på vores forslag nedenfor!
Andre villaer, der måske falder i din smag
Toscana - san casciano dei bagni, tæt på siena
Villa Bosco
Skøn familievilla i hjertet af Toscana, med plads til 14 gæster, med 7 soveværelser, 6 badeværelser, opvarmet pool og legeplads til børn. I gåafstand til byen San Casciano dei Bagni, kendt for sine varme kilder. Velegnet til flere generationer.








