Vores feriehuse og villaer i Ligurien
Villaer i Ligurien
Ligurien lader ikke noget tilbage at ønske. Regionen, hvor havnebyen Genova er hovedby, ligger velplaceret i det nordøstlige Italien og grænser op til Toscana og Frankrig. Vi kan bl.a. takke Ligurien for den originale pesto alla genovese, og derudover byder Ligurien på en lang og skøn kystlinje med gode strande, stor produktion af olivenolie, dejlig mad af lokale råvarer, friskfangede fisk og ikke mindst den berømte karakteristiske, pastelfarvede klippeby Cinque Terre.
Hos Ponti & Sofia tilbyder vi helt særlige italienske feriehuse med sjæl, historie og charme til dig, der værdsætter ferieboliger i Italien med unikt og personligt præg i ægte italiensk atmosfære, som du ikke finder alle steder.
Find ledige ferieboliger i Italien her
Vi har fundet de skjulte perler i Italien
Vi startede vores lille bureau Ponti & Sofia ved at samarbejde med Daniel Wrightson fra det britiske, veletablerede familiefirma Invitation to Tuscany, der har eksisteret i knap 40 år. Ud fra hans sortiment, har vi udvalgt en række italienske villaer i Toscana, Ligurien og Umbrien, som vi har agenturet på at udleje til kunder på det skandinaviske marked.
Vi er løbende i gang med at udvide porteføljen af ejendomme, så vi også bevæger os mod andre regioner som f.eks. Piemonte, og vi er altid på jagt efter nye spændende boliger til jeres italienske ferier!
Vores ejendomme i Italien er ”hemmelige” perler, der ikke plejer at blive lejet ud til skandinaviske kunder, og mange af villaerne finder du heller ikke på andre udlejningsportaler. Derfor er vi stolte af at tilbyde en række nøje udvalgte villaer i Italien i samarbejde med en troværdig partner, der selv er vokset op i Toscana, og som sammen med sin familie har knyttet nære bånd til de lokale ejere af husene - en tillidsfuld og personlig relation, der er gået i arv gennem flere generationer. Den samme personlige relation er vi hos Ponti & Sofia godt i gang med at opbygge ved at besøge husene, bo i flere af dem, og ved at møde alle ejerne, så vi kan dele vores kærlighed til de skønne perler med jer.
i Når du booker et ophold i en villa Toscana, Umbrien, Ligurien eller Puglia gennem os, foregår det via Invitation to Tuscany’s bookingsystem. Derfor åbner der sig et nyt engelsksproget vindue, når du klikker på kalenderen for at se villaens priser og tilgængelighed. Når du booker en villa, er det Invitation to Tuscany’s reservationsbetingelser og afbestillingsregler, der gælder.
Du kan booke direkte på siden eller kontakte os, hvis du er i tvivl om noget, eller hvis vi skal booke for dig.
Afbestillingsreglerne kan du læse ved at klikke her
Sådan booker du
Når du kigger efter priser og tilgængelighed, kommer du til vores engelske partner Invitation To Tuscany's booking- og kalendersystem, hvor du kan reservere de datoer, du er interesseret i.
Er du i tvivl? Så kontakt os eller udfyld formularen, hvor du kan notere en besked, så prøver vi at finde det rette sted til dig!
Vi kan reservere datoerne i op til 48 timer
Det kan ofte være hurtigere at kontakte os for at høre nærmere, så vi kan rådgive dig, ud fra dine personlige ønsker. Når du har fundet en villa, du kan lide, kan vi reservere datoerne for dig i op til 48 timer, mens du tjekker fly eller sørger for, at alle er med på ideen!
Sådan sikrer du din reservation
Når du vil sikre din reservation, kan du betale depositum (30% af det samlede beløb) via vores britiske partner Invitation To Tuscany's sikre servere, eller ringe direkte til os hos Ponti & Sofia i København. Restbeløbet forfalder derefter 10 uger før du rejser. Alle beløb betales i Euro.
Har du flere spørgsmål?
Skriv venligst til os med eventuelle spørgsmål, eller hvis du har ønsker til en villa, du ikke lige kan se her på siden, for vi tilføjer løbende flere feriehuse og lejligheder i Italien.
Du kan også tage et kig på vores samarbejdspartner Invitation To Tuscany's engelske webside, hvor du finder et væld af villaer!