Sengepladser
Priser
Fra € 1300 - per uge
Casa Umbra
MORRE, TODI - UMBRIEN
Villa med pool til 6 personer i Umbrien
På en bjergskråning i en frugtbar skovklædt dal, hvor lokalbefolkningen engang bragte oliven til møllen, ligger Casa Umbra, et charmerende og renoveret stenhus.
Den stejle tilgang til huset vil kræve lidt kørsel i 1. gear, men belønningen er det hele værd. Udsigten over olivenlunde, egetræsskove og fjerne landsbyer giver jer mulighed for at føle, at verden er som den burde være, og at I er på toppen af den. Huset er renoveret med lokale materialer i en varm gylden farve, og på trods af dets charmerende landlige udseende, tilbyder Casa Umbra enhver form for moderne komfort, som man kan ønske sig.
DEJLIGE SMÅ DETALJER
GODT AT VIDE
Indkvartering
Overdækket gårdhave med udsigt
Huset har mange spændende og indbydende indgange. Der er en brolagt overdækket gårdhave tænkt til udendørs spisning med en utrolig udsigt over dalen. Herfra går man ind i huset, i en stue med pejs og et sofaarrangement. Der er endvidere en spisestue med et langt bord til 12 personer.
Terrasse med pizzaovn
På stueetagen er der et badeværelse med brusekabine og et soveværelse med dobbeltseng med eget badeværelse. Udover spisestuen er der et fuldt udstyret spisekøkken med dobbeltdøre ud til en terrasse med pizzaovn.
Man går op på den øverste etage enten fra den interne trappe i spisestuen eller udefra, fra dørene ved terrassen hvor den store pool er. Dette område er indrettet til udendørs spisning. På første etage er der et soveværelse med eget badeværelse og et dobbelt soveværelse med eget brusebadeværelse
Rustikt hus med grill og pool
Ejerne har valgt husets materialer og møbler med omhu. Bjælkelofter, terracotta-gulve, et godt køkken og flotte badeværelser harmonerer perfekt med antikke landlige objekter. Bag huset er der en grill, hvor det er hyggeligt at samle sig til aftensmaden ved poolen med udsigt over solnedgangen.
Sengepladser
Priser
Fra € 1300 - per uge
Flere detaljer om villaen
HIGHLIGHTS
Villa med privat pool
Familievilla
Små hunde er velkomne (koster dog 80 Euro ekstra pr. hund)
GODE DETALJER I VILLAEN
Pejs
Trådløst internet
Grill
EKSTRA UDSTYR EFTER AFTALE
Brænde til pejsen
EKSTRA UDSTYR, DER AFREGNES EFTER FORBRUG
Centralvarme
A/C i soveværelserne, forbrug afregnes direkte med ejeren
SOVEVÆRELSER OG BADEVÆRELSER
1 king size dobbeltværelse med ensuite badeværelse
1 dobbeltværelse med 2 senge og ensuite badeværelse
1 queen size dobbeltværelse med ensuite badeværelse
KØKKENUDSTYR
Opvaskemaskine
Kedel
Ovn
Mikroovn
Brødrister
Kaffemaskine
UDENDØRS
Pool: 12 x 5 meter, dybde 1,40 meter. Åben fra midten af maj til slutningen af september
Grill
Pizzaovn
FACILITETER I VILLAEN
Hårtørrer i hvert badeværelse
Håndklæder og sengetøj
Pool-håndklæder
Ventilatorer i hvert soveværelse
TV
Strygejern og strygebræt
Hårtørrer i hvert badeværelse
Pejs
Vaskemaskine
Babyseng og høj stol
HVAD ER INKLUDERET
Slutrengøring
Ønsker du en ekstra afslappet ferie?
Så kan du tilkøbe lidt ekstra selvforkælelse:
Massage og skønhedsbehandlinger
Kokkekurser i italiensk madlavning
Dagligvarer klar ved ankomst
Catering
Børnepasning
Transport og ture
Visualisér din drømmeferie...
"Vi havde et meget afslappende ophold”
D.C., der boede i Casa Umbra i 2018, booket via Invitation To Tuscany
"Et fantastisk sted”
Familien Neustrup, der boede i Casa Umbra i juli 2022, booket via Ponti & Sofia
Hvor ligger Casa Umbra?
Rundt om Casa Umbra
Eftersom Casa Umbra ligger på en indhegnet ejendom, kan du roligt tage din lille hund med, og udforske de omkringliggende skove og enge på smukke vandreture. Når I vover jer væk fra huset er der mange spændende udflugter, I kan tage på. Todi og Orvieto var på ruten over de vigtige handels- og pilgrimsture mod Rom. Dette område udmærker sig ved skulpturer, arkitektur og malerier, herunder Orvietos vidunderlige katedral, hvis kaldenavn ”Golden Lily of Cathedrals” skyldes facaden med mosaikker i blændende nuancer og smukke skulpturelle detaljer.
Området er berømt for sin mad og vin, og en af Italiens mest berømte (og dyreste) restauranter, som hedder Casa Vissani, ligger meget tæt på, nemlig i byen Baschi ved Corbara-søen. Der er masser af fremragende restauranter overalt og mange vinkældre, hvor I kan smage Orvietos gode vine og spise på udendørs restauranter. Alternativt kan I bestille en fremragende kok til at komme og lave mad til jer i huset. Supermarkeder, diverse forretninger og butikker med lokale specialiteter ligger kun få minutters kørsel fra huset. Casa Umbra er et vidunderligt sted at bo og forkæle jer selv med en overflod af udsigt, kunst, mad, vin og frem for alt: fred. Det perfekte hus til en mindeværdig ferie!
AFSTANDE
Rom lufthavn: 1 time, 30 minutter
Firenze lufthavn: 1 time, 30 minutter
Orvieto togstation: 45 minutter
I NÆRHEDEN
Landsbyerne Morre og Collelungo har de basale fornødenheder
Man kan sejle og fiske i Corbara-søen, fem minutters kørsel væk
Todi's historiske centrum: 15 km (20 minutter)
Bagnoregio: Under en times kørsel
Søerne Bolsena og Trasimeno: 1 times kørsel
Sådan booker du
Er Casa Umbra perfekt til dig?
Når du kigger efter priser og tilgængelighed, kommer du til vores engelske partner Invitation To Tuscany's bookingsystem og kalender, hvor du kan reservere de datoer, du er interesseret i.
Er du i tvivl? Så kontakt os eller udfyld formularen, hvor du kan notere dine ønsker til villaen, så prøver vi at finde det rette sted til dig!
I tvivl?
Det kan ofte være hurtigere at kontakte os for at høre nærmere, så vi kan rådgive dig, udfra dine personlige ønsker. Når du har fundet en villa, du kan lide, kan vi reservere datoerne for dig i op til 48 timer, mens du tjekker fly eller sørger for, at alle er med på ideen!
Har du fundet drømmevillaen? Er alle ombord?
Når du vil sikre din reservation, kan du betale depositum på 30% af det samlede beløb via vores britiske partner Invitation To Tuscany's sikre servere, eller ringe direkte til os hos Ponti & Sofia i København. Restbeløbet forfalder derefter 10 uger før du rejser. Alle priser er i Euro.
Har du flere spørgsmål?
Ring venligst til os med eventuelle spørgsmål eller hvis du har ønsker til en villa, du ikke lige kan se her på siden, for vi har flere villaer til rådighed gennem vores samarbejdspartner. Du kan også tage et kig på vores forslag nedenfor!